
Psykolog i Helsingør
“Sundheden er altid inde bag ved de urolige eller mørke tanker.”
Psykolog Emilie Donkin.
Jeg er autoriseret psykolog med mange års erfaring. Jeg er uddannet fra Aalborg Universitet og er efterfølgende videreuddannet indenfor mentaliseringsbaseret terapi og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Jeg arbejder ud fra forståelsen om “de 3 principper”, som du kan læse mere om under menupunktet “information”.
Hos mig vil du opleve, at terapi ikke behøver at være tungt og kompliceret. Jeg kan hjælpe dig med alt det som føles svært og uoverskueligt på en empatisk og omsorgsfuld måde, samtidigt med at der er plads til humor. Det skal ikke føles hverken tungt eller uoverskueligt at gå til psykolog, tværtimod.
I terapien vil du få letforståelig, effektiv og nænsom hjælp til det som føles svært, og vi vil sammen finde vejen til, at du igen kan trives og nyde alt det gode i livet.
FAQ
-
Du kan desværre ikke bruge din henvisning fra lægen hos mig. Jeg har aftale med Sygeforsikring Danmark, så hvis du er medlem kan du få op til 400kr. i rabat pr. samtale.
Derudover kan du undersøge om din forsikring eller dit pensionsselskab tilbyder at dække samtalerne hos mig.
Jeg tilbyder rabat til studerende eller andre i en trængt økonomisk situation - kontakt mig, så finder vi en løsning.
-
Som regel vil jeg kunne tilbyde en tid indenfor 1-2 uger. Ved første session aftaler vi sammen hvor ofte du har brug for at komme hos mig, og tilpasser derefter dine tider så det passer til dit behov.
-
Et forløb hos mig er helt individuelt, alt efter hvad dit behov er. Nogle mennesker synes at det er rart at komme lidt oftere i starten, og derefter have længere tid imellem hver aftale. Andre synes det er rart at sprede samtalerne mere ud. Ofte oplever jeg, at mine klienter allerede har det en del bedre efter de første få samtaler, men det afhænger naturligvis også af hvad der er på spil.
Jeg tilbyder samtaler både online og i min klinik, og vi kan også afholde samtalen som “walk & talk” hvis du foretrækker det.
-
Det er helt afgørende at du føler dig tryg og godt tilpas når du går til psykolog. Alle mennesker er forskellige, og det er vigtigt at du oplever at jeg er det rette “match” til dig. Derfor tilbyder jeg en gratis telefonisk forsamtale, hvor du kan få en fornemmelse af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Skrive til mig i kontaktformularen her på siden eller ring på 61714147, så finder vi et tidspunkt som passer for dig.
Jeg tilbyder…
…samtaler og terapi på en uformel og varm måde, og sætter rammen ud fra et tempo som passer godt for dig. Du behøver ikke at være forberedt inden samtalen, for vi bruger den første samtale på at afdække hvad der har ledt op til, at du har taget kontakt til mig, og hvad dine håb er for fremtiden. Hos mig er intet for stort eller småt, og jeg ved, at alle gør det så godt som de kan ud fra dét de står i. Min fornemmeste opgave er derfor at lytte mig ind på, hvad der er vigtigt for dig. Ud fra dette perspektiv vil jeg hjælpe dig med at overkomme de udfordringer du oplever.
Jeg har erfaring med en lang række udfordringer, fx angst, overtænkning, depression, ADHD, autisme, livskriser, lavt selvværd, parforhold og familieproblematikker. Men uanset hvad du oplever at bøvle med, så er der altid mulighed for at få det godt igen. Ind imellem kan vi have svært ved selv at holde fast i håbet om forandring, men jeg ved med sikkerhed, at det er muligt.
Hvis du er nysgerrig på at høre nærmere, er du meget velkommen til læse mere under menuen i toppen af siden. Du kan også kontakte mig direkte på telefon, eller booke en gratis forsamtale her på siden.
PODCAST
Jeg laver “På vej mod en ny forståelse - En podcast om Psykologi og De Tre Principper” sammen med 3P-coach Henriette Curtz Jansen.
Podcasten handler om en række emner indenfor psykologi og De Tre Principper, som er en ny forståelse af hvordan det menneskelige sind fungerer.
Kom med på en rejse ud i emner som diagnoser, krop, angst, traumer og det menneskelige design, og hør mere om hvordan jeg arbejder som psykolog.
Podcasten findes alle steder hvor du normalt hører podcast, men du kan også lytte via playeren her på siden.
Lokaler centralt i Helsingør
Jeg har lokaler centralt i Helsingør, på Stengade 51 E, 2. sal. Der er cirka fem minutters gang fra Helsingør Station, og gode parkeringsmuligheder i nærheden. Lokalerne kræver at man kan komme op ad trapper.
Du kan booke en gratis telefonisk forsamtale, så du har mulighed for at fornemme, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Gratis forsamtale
Bliv ringet op og hør mere om hvad jeg kan tilbyde dig. Jeg tilbyder en gratis telefonisk forsamtale, så du kan fornemme om jeg er den rigtige til at hjælpe dig.