TIL FORÆLDRE

Man kan som forælder føle sig magtesløs når ens barn eller unge ikke trives, og det kan være svært at vide hvad man skal stille op. Jeg vil gerne forsikre jer om, at I ikke er alene, og at det er helt naturligt at være både opgivende og overvældet. Man kan opleve en bred vifte af følelser, og det kan opleves utroligt hjerteskærende. Jeg er her for at støtte jer gennem udfordrende tider, og hjælpe jer til en hverdag med mere overskud og bedre trivsel. Når det ser aller mest sort ud, vil jeg bære håbet for jer og hjælpe jer med at finde vejen frem.

Jeg tilpasser mine forløb til netop jeres situation, og der er mange forskellige måder at tilrettelæge forløbet på. Jeg tilbyder samtaler med børn/unge og forældre hver for sig eller samlet, og samtalerne kan både foregå i mine lokaler eller online. Jeg tilbyder ligeledes at komme hjem til jer hvis det er dét der giver mest mening for jer.

Jeg ved, at alle børn forsøger at samarbejde så godt som de overhovedet kan. Når det alligevel ind imellem kan ende med store følelsesudbrud eller måske endda adfærd som skader dem selv eller andre, så handler det ikke om at de ikke vil opføre sig ordentligt. Det handler om at de ikke kan, og derfor har de brug for hjælp fra voksne som holder af dem og kan se bag om den adfærd som udadtil ser ødelæggende ud. Jeg vil hjælpe jer med at se hvad der ligger bagved det som bøvler, så vi sammen kan finde nye veje og få øje på alt det potentiale som måske for en stund er gemt bagved alt det som er svært.

Jeg ved, at alle forældre gør deres aller bedste, og elsker deres børn højt og ubetinget. I er de voksne som kender jeres barn bedst, og har den bedste fornemmelse for, hvad der vil fungere i jeres familie. I mit trygge og støttende rum vil vi sammen finde løsninger, der kan hjælpe jer og jeres barn tilbage på sporet mod bedre trivsel.

Kontakt mig for en uforpligtende snak om hvordan et forløb for jer kunne se ud.